Hvorfor skal man rejse til Spanien?
Spanien er ét af danskernes mest elskede feriemål – og med god grund. På en rejse til Spanien, kun få timers flyvetur væk, venter et solrigt klima og en skøn tilbagelænet livsstil. Her er attraktioner og seværdigheder for enhver smag fra natur til historie og storslået arkitektur.
De spanske øer lokker til en skøn ferie med nogle af Europas smukkeste landskaber og bedste strande. I Middelhavet finder du Mallorca, i syd venter det betagende Andalusien og ud for Afrikas vestkyst ligger De Kanariske Øer med milde behagelige temperaturer, der gør øgruppen til et oplagt rejsemål året rundt.